Jeg hedder Jacob Christensen. Jeg er 43 år og har arbejdet 4 år som fysik-, matematik- og teknologilærer. Først 2 år hos VUC Storstrøm. Nu et par år hos ZBC. Før jeg startede som underviser var jeg 10 år som softwareudvikler hos FDC - Forsikrings Data Central.
Jeg kan godt lide at deltage I alle faser af softwareudvikling, fra ide til produkt. Jeg håber min matematik og fysik baggrund og min erfaring som softwareudvikler vil komme til gavn.
Jeg kan godt lide udfordringen ved at afdække et komplekst problem fra ’den virkelige verden’ over i et (ikke lige så komplekst) sæt af relationer og så lave det til nyttig software.
I et kompliceret design ligger kvaliteten i detaljen. Jeg kan godt lide når der er styr på tingene og der er gjort rede for hver detalje. Jeg respekterer at der altid en deadline at overholde. Selvom det kan være svært at slippe en spændende opgave igen. Det bedste ved det hele er når god kvalitet bliver leveret til tiden.
Der er selvfølgelig altid et team bag hver levering. Og jeg trives godt i teamwork. Jeg er vandt til at give og modtage kritik ofte på igangværende udvikling og diskutere fremdriften (eller mangel på samme). Og når man arbejder på fleksibel vis kan scopet og/eller prioriteringen af en opgave konstant ændre sig for at følge med kundernes ønsker og krav.
Forsikrings- og pensionsmarkedet, som jeg kommer fra, er i sig selv et kompliceret område. Men jeg håber at der fortsat er mange nye og spændende opgaver at løse. Når alt kommer alt, er jeg nysgerrig af natur. Og det er sådan jeg er kommet i gang med RPA, Machine Learning og andre spændende teknologier. For lidt over et år siden besluttede jeg mig for, at jeg vil vide mere om det og gik igang. Før jeg blev ansat som softwareudvikler tog jeg en naturvidenskabelig kandidatgrad i matematik og fysik fra RUC. Jeg synes det er vigtigt at man aldrig stopper med at lære nyt.
Jeg ser for mig et hav af fremtidige muligheder.
Venlig hilsen
Jacob Christensen